Selvmord på arbejdspladsen

Selvmord på arbejdspladsen

Det berører naturligt medarbejdere at være vidne til selvmord på deres arbejde

Det berører og påvirker mennesker, at være vidne til eller være i berøring med, at et andet menneske er i mistrivsel, har selvmordsforsøg eller har taget sit liv.
Mange tror måske at medarbejdere, der ikke sjældent oplever selvmordshandlinger på deres arbejde, er vant til det.
Dette er ikke tilfældet!
Om vi er på job eller i den private sfære, ved vi aldrig, hvordan vi påvirkes og reagerer på andre menneskers selvmord.
Mange medarbejdere udsættes uforskyldt for uforudsigelige og ubehagelige chok hændelser hver dag.
Hver eneste situation er forskellig, og det er ikke til at forudsige, hvornår der sker noget voldsomt som for eksempel selvmordshandlinger, og det rammer altid personen der oplever det.
Det er ikke til at forudsige hvilke reaktioner medarbejderen får, når de udsættes for en pludselig og voldsom hændelse.

Selvmord på arbejdspladsen
Selvmord på arbejdspladsen

Faggrupper der oplever selvmord på arbejdet

Nogle faggrupper er mere udsatte end andre. For eksempel en lokomotivfører der uagtet påkører et menneske, der har valgt at hoppe ud foran toget.
Social- og sundhedspersonale hvor hver fjerde har oplevet selvmord eller selvmordsforsøg på deres arbejde.
Politiet har dagligt opgaver, hvor de konfronteres med den der har foretaget en selvmordshandling og deres pårørende.

De berørte rammes mere eller mindre hårdt. Nogle får chokprægede reaktioner og andre rammes måske ikke så hårdt. Nogle kommer sig relativt hurtigt, og for andre mennesker udvikler chokket sig og kræver tid og bearbejdning.
Det er et voldsomt indtryk, at blive konfronteret med at et andet menneske ikke ønsker at leve.
Det er voldsomt at være vidne til en gennemført selvmordshandling.

Ingen bør døje med følgerne af arbejdsrelateret oplevet chok

Alle ønsker at være en del af og høre til på sin arbejdsplads.
Alle ønsker at passe sit arbejde, så det er en sorg og med dyb frustration at være ramt, i sådan en grad at, tilhørsforholdet er truet.
Ingen ønsker udelukkelse.

Et menneske der er ramt af chok, kan hjælpes!
Personlige samtaler hjælper, det virker at få støtte og rådgivning til at få bearbejdet chokket og herved genskabe balancen.
Netværksgrupper der ledes professionelt

hjælper, det virker at mødes med andre der har oplevet noget tilsvarende. Der er et naturligt behov for at få støtte, viden og vejledning, om det der er svært, at genkende sig selv i andre, kunne dele og lytte i et ligeværd.

Virksomheden har ansvar for at have et beredskab.

Chokreaktioner er normale

Pludselige, voldsomme og kritiske hændelser kan sætte gang i en slags choktilstand, som er en fysiologisk stresstilstand: Kroppen går i alarmberedskab og der sendes mange stresshormoner rundt i kroppen. Stresshormonerne bevirker at man bliver anspændt og urolig, det kan være svært at bruge sin sunde fornuft, det hele føles uvirkeligt. I starten er det også svært at falde til ro og sove. For langt de fleste mennesker aftager denne indre stressrespons dog igen i løbet af nogle dage til uger eller de første måneder efter den kritiske hændelse.
Selvmord er en uventet, overraskende og meget ubehagelig hændelse, en chokoplevelse. Et chok er en hændelse der opstår uden forvarsel, og som virker overrumplende.
Som mange siger “det rammer dybt ind i sjælen”

Oplevet selvmord kan give varige belastningsreaktioner

Et chok sætter sine spor og for nogle mennesker bliver det til belastningsreaktioner som PTSD, angst, depression, øget vagtsomhed, m.m. der begrænser trivsel og livsudfoldelsen eller jobevnen. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvem relationen er, og de reaktioner der opstår for den der er vidne til selvmord eller selvmordsforsøg.
Det der opleves inden i af reaktioner – følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt – er virkelige for den der oplever sig ramt.
Chokreaktioner er normale, der opstår en øget følsomhed, kropsreaktioner og forskellige symptomer. Nervesystemet og biokemiske ubalancer er naturlige reaktioner efterfølgende, disse tilstande bør efter et stykke tid – en til to måneder – normalisere sig igen. Sker der ikke en normalisering, kalder man det for, at man har belastningsreaktioner.

Chokreaktioner kan afstedkomme sygefravær

Belastningen fra chokket normaliserer sig ikke altid igen. Mange oplever ikke at kunne vilje styre, kontrollere eller forstå sine reaktioner. Det er meget frustrerende at miste sin normale tilstand og balance.
Chokreaktioner kan sætte spor, det bliver en langvarig stresspåvirkning både følelsesmæssigt og kropsligt, og for nogle afstedkommer det et længerevarende sygefravær.

Eksempler på belastningsreaktioner:

  • Hukommelsesbesvær
  • Irritabilitet
  • Søvnløshed
  • Pludselige vredesudbrud
  • Ændret appetit
  • Rastløshed
  • Forvirring
  • Tristhed
  • Manglende lyst til at involvere sig
  • Følelsesmæssig sårbarhed/ustabil
  • Træthed
  • Stress
  • Selvmordstanker

Krise og belastningsreaktioner