Resiliens og robusthed i hjælperollen

Hjælperollen kræver mental sundhed, trivsel og robusthed

Hjælpere som ressource- og nøglepersoner bør kunne yde psykisk førstehjælp.
Hjælpere bør vide hvordan de indgår i  følelseskrævende samtaler med en person i mistrivsel og samtidig kunne tage vare på sig selv.
Psykisk førstehjælp er at tage initiativ til en samtale, her afdækkes grad af mistrivsel og selvmordsfare og  den psykiske førstehjælper kan vejlede til rette hjælp. Denne samtale er krævende, hjælpere der er bevidste om egen balance er robuste og

Der er to hoved fokusser som er dybt afhængige af hinanden:

  1. hjælperens robusthed som er afgørende for at forebygge egen udbrændthed.
  2. hjælperens robusthed er afgørende for at den hjælpetrængende drager fordel af hjælpen.

Der skal arbejdes med begge fokusser for at forebygge arbejdsskader, og for at de hjælp trængende vender deres mistrivsel mod trivsel, altså mod en positiv udvikling.

Hjælpere er i højrisiko for belastningsskader

Du er hjælper, når du i dit job er konfronteret med opgaver, der vækker følelsesmæssige reaktioner, når du indgår i relationsarbejde, hvor du selv er sat i spil.
Mange job udfordrer den ansatte i at kunne håndtere følelsesmæssige opgaver.
Underviseren der står i et krydspres mellem at løse sin opgave med at undervise, og samtidig skulle forholde sig til elever der er udfordret og mistrives.
Social- og sundhedspersonale der dagligt konfronteres med borgerens psykiske og følelsesmæssige udfordringer.
Politimanden der møder mennesker der er selvmordstruet, forbrydelser mod børn og andre og meget mere.
Lægen der står over for uhelbredelige patienter.
Præsten der skal støtte pårørende hvor nære er døde.
Lokoføren der uden skyld udsættes for, at påkøre et menneske der har valgt skinnerne til selvmord.
Når vi tænker dybere over det er der i mange jobs medarbejdere der dagligt står overfor krævende relations opgaver, som tærer på overskuddet og giver høj risiko for udmattelse og udbrændthed.

At kunne stå i og navigere i krævende relationsopgaver, kræver at arbejdspladsen er med på at tage et medansvar.

Psykisk førstehjælp er the missing link

Psykiske førstehjælpere sætter ind med hjælp tidligt, og er med til at vende den negative udvikling hos den hjælp trængende.
Psykisk førstehjælpere ved hvordan de passer på sig selv, robusthed forebygger arbejdsskader.

Ressourcepersoner bør have de rette kompetencer til at vende andres mistrivsel til trivsel og udvikling.
Ressourcepersoner der selv er robuste og i balance kan klare de følelsesmæssige kerneopgaver de står overfor i hverdagen. Effekten ses ved at de personer de hjælper profiterer i højere grad når ressourcepersonen er robust og ressourcepersonerne forebygger arbejdsbelastninger.

Er du udsat for andres mistrivsel?

Mennesker der er omkring personer i mistrivsel, og dagligt står overfor krav der skal honoreres, er i høj risiko for at få belastningsskader.
For mange kniber det med at have nok overskud til at imødekomme de krav, der kan synes normale udefra.
Hvis ikke denne situation vendes, kan det føre til udvikling af psykiske lidelser, der resulterer i funktionsnedsættelse, uarbejdsdygtighed og sygdom.

Denne kurve kan brydes, og med tidlig indsats er det lettere at vende mistrivsel mod trivsel og overskud.

Mental sundhed
Mental sundhed

 

Resiliens og trivsel
Resiliens og trivsel

Hvordan skabe udvikling og robusthed?

Nøglepersoner, der er omkring mennesker der mistrives, er i høj risiko for belastningsskader.
Derfor er resiliente ressourcepersoner med kompetencer i at kunne yde psykisks førstehjælp, nøglen til at skabe trivsel og udvikling.
Både for de personer der er i mistrivsel og i forhold til dem selv, i at have de rette kompetencer og modstandskraft til at kunne håndtere, de krav der er forbundet i mødet med personer i mistrivsel.

Social resiliens handler om meningsgivende fællesskaber med positive processer og afledte beskyttende faktorer, som fordrer individuel solidaritet og herigennem styrker den enkeltes resiliens.

Konkrete tiltag der virker resiliens opbyggende!

  • Trivselsgruppe – isolationen brydes og samhørighed og udvikling skabes.
  • Psykisk førstehjælper er en ressource- eller nøgleperson der spotter faresignaler på mistrivsel.
  • Trivselsgruppeledere er med til skabe trivsel og udvikling.
  • Faglig og personlig gruppesupervision er med til at ressource- og nøglepersoner opbygger resiliens. Det betyder at de opnår modstandskraft og robusthed til at klare følelsesmæssige krævende kerne opgaver.

Resiliens begrebs- og teoriafklaring.

Mental sundhed – krop – følelser og tanker.

Når vi taler mental sundhed og trivsel har vi primært fokus på krip, følelser og tanker hos mennesker. Dimensioner der kan være vanskelige for os at forholde os til og begribe.
De tre niveauer nedenfor, er hjælpsomme for os til at forstå påvirkninger og forhold som er med til at præge vores mentale sundhed.

Resiliensbegrebet har eksisteret inden for psykologien i over 60 år. Forskningen er gået fra at lede efter en indre kraft hos individet til at se resiliens som en proces mellem mennesker i deres kontekst

Teori og fundament- de tre niveauer

Det individuelle niveau er det unikke, det der er særligt ved os hver i sær.
Medfødte evner og ressourcer, de strenge, toner, substans og farver der kendetegner netop dette menneske. Personlig egenart, potentialer, særpræg der huser kernen i vores selvopfattelse og identitet. Kernen som den del uanset alder, livsvilkår og ændrede livsbetingelser jeg selv som omgivelserne genkender.

Det kulturelle niveau er den prægning, fællesskabet i mødet med andre gennem livet fra foster og op gennem livet, præger personligheden. Der sættes biokemiske og fysiologiske spor i hjernen som i kroppen. Hvor vi ved, at den bløde hjerne påvirkes meget de første års prægning, Mødet med andre får og har kæmpe stor betydning for os hver i sær, for vores følelse af indre ståsted, fundament, selvopfattelse og grad af robusthed.
Vi fødes ind i et fællesskab, som ser meget forskelligt ud.
forudsigelighed og pålidelige gentagelser øger robusthed og trivsel. Hvor imod uforudsigelighed og upålidelige gentagelser, som at jeg ikke kan regne med og vide hvad der sker. Usikkerhed på personens(ers) reaktioner hvornår og i hvilken grad samt ustabilt mønster, mellem for eksempel ro og uro, trygt – utrygt.

Det eksistentielle niveau er de almenmenneskelige livstemaer og livsvilkår vi er underlagt som mennesker. Det eksistentielle grundlag for alle mennesker, som Irving Yalom opstiller i de fire eksistentielle grundvilkår:

Døden – friheden – isolationen – meningsløsheden.
I disse niveauer ligger ur-angsten og åndeligheden, livet som er mig givet og grundvilkåret en iboende overlevelseskraft.

Konkret tiltag til trivsel og resiliens.

Konkrete tiltag som tilbud om trivselsgrupper og kompetenceudvikling af ressource- og nøglepersoner der er omkring mennesker der er udfordret i deres trivsel og mentale sundhed.

Konkret hjælp til unge der mistrives. Vend mistrivsel mod trivsel ved at tilbyde trivselsgruppe på skolen.

Uddannelse af trivselsgruppeledere, med fokus på egen robusthed og at tilegne de rette kompetencer der skal til for, at opstarte og gennemføre trivselsgrupper. Trivselsgruppeledere er med til at flytte mistrivsel mod trivsel, og skabe samhørighed og udvikling for gruppedeltagerne.

Alle har et breaking point, fag- personlig supervision for ressource- og nøglepersoner hvor fokus er på at opbygge resiliens og modstandskraft.

Mennesker i trivsel har modstandskraft, de er i balance med overskud til at klare de krav de står over for.
Nøglepersoner, der er omkring sårbare personer, som har modstandskraft, empatisk forståelse og faglige færdigheder fremmer andres trivsel.
Medarbejdere der er robuste og i balance, som arbejder med sårbare mennesker, har en positiv effekt på og er med til at øge trivslen.