Mestre

Lær at mestre situationer med selvmord

Mennesker der rammes af andre menneskers selvmordshandlinger er uforskyldte

Selvmord sker dagligt på arbejdspladser i Danmark.
Personalet har brug for og krav på, at blive mødt af ledere der tør interagere med dem.

Arbejdspladsens ansvar

Det hører til arbejdspladsens ansvar, at sørge for at medarbejderen får tilbudt at bearbejde sin oplevelse.
Mange rammes i den grad, at det påvirker dem både i privat- og arbejdslivet, og har svært ved at finde sit normale overskud igen.
Alle ønsker at slå til og yde med et normalt overskud i sit job, udfylde sin rolle og mærke tilfredshed og ro inden i.

Ingen medarbejder ønsker ufrivilligt at udelukkes fra sit arbejde. Alle ønsker, at mærke at de hører til, og kan udfylde sin rolle på arbejdet.

Når en oplever noget traumatisk rammes alle omkring

Når mennesker tager deres liv, rammes mange mennesker omkring, og mange får følgevirkninger.
Hvis man arbejder på en arbejdsplads, hvor selvmord forekommer, er det vigtigt at virksomheden tænker ind, at mestre denne svære situation. Det forebygger psykiske arbejdsskader.
Et er sikkert: at de mennesker der rammes af andres selvmordshandlinger er uforskyldte, men det betyder ikke at man ikke bliver påvirket.

 

 

Mestre
Lær at mestre

Hvordan mestres ved selvmord?

Vi ved fra undersøgelser, der igen og igen peger på, at det er gavnligt for helingsprocessen, at være åben og få talt om de svære oplevelser.

En medarbejder der er ramt af andres selvmordshandlinger, er godt hjulpet når nøglepersoner som lederen og tillidsvalgte mestrer at tackle situationen. Det kan være en samtale med en relevant person, lederen eller en kollega, og/eller en fagperson inden for selvmordsområdet.
Der kan være behov for akut krisehjælp udefra.
Mange ønsker at dele med andre, og der er mange fordele i at deltage i et gruppeforløb/netværkssamtaler med andre kollegaer, der har oplevet noget tilsvarende.

Hvad skal lederen mestre?

Lederen kan også blive ramt af selvmordshandlinger på arbejdspladsen.
Ledere er mennesker som alle andre, og kan rammes personligt ligesom medarbejderen.

Lederen har derudover en særlig rolle og et ansvar for at kunne agere i forhold til medarbejderen.
Lederen skal kende beredskabet og kunne handle, samt udøve bevidst kommunikation. Samtidig er det nødvendigt, at lederen føler sig rustet og kan klare at være i følelsesladede situationer.

Lederen er nøglepersonen i at kunne yde medarbejderen den rigtige hjælp og støtte, og har i sin rolle ansvar for at kunne handle og agere.
En leder er klædt godt på, når han eller hun mestrer den følsomme samtale og tør spørge ind til, hvordan medarbejderen har det.

Alle er interesserede i at medarbejderen kan fungere og passe sit job på normal vis. Alle er interesserede i at en leder er klar og tydelig, besidder ordentlighed og kan stille op med relevant og støttende adfærd og tilbud.

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanters mestring

Den tillidsvalgtes rolle er at varetage medlemmernes interesser. De er medansvarlige for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Rammes en medarbejder på sit arbejde af andres selvmord, bør TR/AMR have indsigt i og viden om arbejdspladsens beredskabsplan, så de kan handle hurtigt og effektivt i samarbejde med ledelsen.

Desuden bør de tillidsvalgte mestre og være rustet til at tage initiativ til, og møde kollegaen for en samtale om, hvordan de har det. Det er en fordel for den tillidsvalgte at kunne hvile i sig selv og evne at have et overblik i situationen. Det kræver grundlæggende viden om selvmord og chokreaktioner og evner til at åbne for en følsom og svær samtale, at møde mennesker der er ramt.

Mestring

Førstehjælp ved identificering af selvmordsadfærd

Arbejdspladser hvor selvmord forekommer, bør uddanne deres medarbejdere i at kunne opfange og reagere når der er selvmordsadfærd.
Et førstehjælpskursus er rettet mod alle fagfolk, der kan møde selvmord på arbejdspladsen. Kurset går over to dage. Kurset giver deltagerne mulighed får at udforske deres egne holdninger til selvmord.
Kursusdeltagerne får viden og færdigheder i at identificere, selvmordstanker og lærer at foretage en simpel risikovurdering. Og der gives viden om anvisnings- og handlemuligheder i både akutte og dagligdags situationer.

Forebyg selvmord