Coronakrisen skaber angst og panikanfald

Coronakrisen skaber angst og panikanfald:
‘Har alle elementer, som forværrer folks psykiske tilstand’

Flere med psykiske problemer henvender sig til organisationer for at få hjælp.

AF MORTEN HENRIKSEN OG ANDREAS NYGAARD JUST

Coronakrisen og mange ugers social isolation har ført til stigende angst og andre psykiske problemer. Og det har betydet en stor stigning i henvendelserne til de hjælpelinjer, der rådgiver og hjælper folk med psykiske problemer.

Sådan lyder det nu fra flere af de organisationer, som står bag telefonrådgivning til psykisk syge og deres pårørende. I Psykiatrifonden besvarede man 1.350 henvendelser i marts, og det er 30 procent flere end normalt.

Pårørende er bekymret

– Der er folk, der ringer om symptomer, som de ikke har haft før. Det kan for eksempel være angst og yngre mennesker, som rammes af panikanfald. Og så er der også pårørende, der ringer og er stærkt bekymrede for folk med alvorlige psykiske sygdomme, som er blevet påvirket af coronakrisen. Det kan være folk, som måske ikke kommer uden for en dør og som er ved at få det meget værre, siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden.

Ifølge Torsten Bjørn Jacobsen har coronakrisen ‘alle de elementer, som forværrer folks psykiske tilstand.’

– Der er både de økonomiske konsekvenser, der handler om at folk kan miste jobbet. Og der er de helbredsmæssige konsekvenser, som handler om at man kan risikere at blive smittet og også risikere at smitte andre og dermed være skyld i, at andre bliver syge. Og det er jo netop, hvad angst består af: Frygten for egen og andres ve og vel, siger Torsten Bjørn Jacobsen.

Rødglødende telefoner

Og den samme stigning på 30 procent i antallet af opkald til hjælpelinjen har foreningen for pårørende til sindslidende, Bedre Psykiatri, oplevet under coronakrisen.

– Grunden til, at vores telefoner er rødglødende i øjeblikket, er den her helt specielle situation under coronakrisen med den isolation, der sker for de psykisk syge og det pres, som er på de pårørende, siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Hos Depressionsforeningen har man oplevet knap 15 procent flere opkald i marts i år sammenlignet med marts sidste år.

Afspil video

3 MINUTTER

Selvmordstruede vil ikke indlægges

Hos Livslinien, der behandler 45 opkald om dagen, kan man berette om en anden meget bekymrende tendens: Der har været en stor stigning i antallet af selvmordstruede personer. Flere ønsker ikke at lade sig indlægge af frygt for at blive smittet på de psykiatriske hospitaler.

– Vi har samtaler med mennesker i dyb krise hver eneste dag. Og for en stor dels vedkommende, så er krisen så alvorlig, at de er i færd med at tage deres eget liv eller har alvorlige overvejelser om at begå selvmord. Vi kan så foreslå dem at blive indlagt akut, og vi kan også hjælpe med at sørge for, der kommer en ambulance ud til dem, siger Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft.

Men her støder telefonrådgiverne i øjeblikket ind i det problem, at selvmordstruede ofte afviser indlæggelse på psykiatriske afdelinger.

– For mange mennesker er selvmord en løsning i en presset krisesituation. Det handler ikke så meget om, at de ønsker at dø, men at de ikke kan overskue den situation, de står i. Og i det øjeblik vi taler om, hvad alternativet kunne være, så bliver de jo præsenteret for en løsning, som ikke hjælper dem med den uoverskuelige situation, men faktisk i virkeligheden måske præsenterer dem for en endnu mere uoverskuelig situation, siger Jeppe Kristen Toft.

– Hvis ikke de får hjælp til at håndtere deres tanker og overvejelser om selvmord, så er det vores frygt, at et større antal end normalt vil fuldbyrde selvmordet, siger han.

Corona fodrer katastrofetanker

Netop risikoen for at blive smittet har fået færre med psykiske problemer til at opsøge egen læge. På Klinik for Depression og Mani på Skejby Sygehus har man aldrig tidligere oplevet så stor nedgang i antallet af henvisninger som her under coronakrisen.

Afdelingen har i øjeblikket omkring 1.000 patienter i behandling. Og mange af dem har fået det værre under corona, fortæller ledende psykolog Christian Møller Pedersen.

– For en stor del af patienterne har corona-situationen medført en forværring af deres psykiske tilstand.
Der  er mange der i forvejen lider af depression, er præget af pessimisme og håbløshed. De bliver  på mange måder bekræftet i deres forestillinger om, at livet er svært. Dette siger Christian Møller Pedersen og uddyber, hvad det er ved coronakrisen, som gør de psykiske problemer større.

– Det med at skulle isolere sig er en stor belastning for mange. Hvis man i forvejen føler sig uden for og marginaliseret, så bliver man det jo endnu mere. Og nyhederne i medierne er jo ikke ligefrem muntre i øjeblikket, og det er med til at give foder til dem, som har katastrofetanker, siger Christian Møller Pedersen.

Frygter psykiatrisk flodbølge

Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri er bange for, at der i øjeblikket vil blive oparbejdet en stor pukkel af mennesker med psykiske sygdomme, som i øjeblikket ikke opsøger lægen.

– Man kan være bekymret for, at coronaen fører til en psykiatrisk flodbølge, som vi slet ikke er i stand til at håndtere. Der kommer med stor sandsynlighed et stort pres på psykiatrien i efteråret.  Derfor bør man allerede nu politisk sørge for at øge beredskabet i løbet af efteråret. Det kan forebygge en psykiatri, der ikke bliver løbet over ende, siger Thorstein Theilgaard.

Netop folks psykiske velbefindende bør veje tungt i den politiske beslutningsproces om at genåbne samfundet, mener formanden for Psykiatrifonden.

– Man kan kun udholde det her en vis tid, så hvis det fortsætter meget længere.  Det ender med at vi får en bølge af indlæggelser, hvor det psykiatriske sundhedsvæsen ikke kan følge med, siger Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden.